Find ud af hvad et hus blev solgt for

Der findes flere måder at finde ud af, hvad et givent hus blev solgt for. Det kan være nyttigt at kende tidligere priser, når man forhandler med sælgere og mæglere, f.eks. da man så kan vurdere, hvad sælger gerne vil tjene på sit hus. Læs videre her, og få et par tips til at finde ud af, hvad et hus tidligere er solgt for, så du kan stå stærkere i en forhandlingssituation.

 

Internettet er din ven, og skal du finde ud af hvilken pris et hus blev solgt for, skal du først og fremmest kende adressen på det hus, du er interesseret i. Er du i tvivl om adressen, kan du bruge en service som Google Maps til at lokalisere adressen på huset, eller på huse i området.

Dernæst skal du igen vende næsen mod internettet. Det bedst kendte website, som viser salgspriser på boliger i hele Danmark, er Boliga. Brug et stykke tid på at klikke rundt på websitet, der er virkelig mange nyttige informationer at finde. Foruden at finde oplysninger om lige præcis det hus, som du er interesseret i, kan du på Boliga også finde oplysninger om boligerne i hele nabolaget. På den måde finder du relativt let ud af, om prisen på den aktuelle bolig er fornuftig, hvis du sammenligner med de priser, som andre huse tæt på blev solgt for.

En anden smart funktion på Boliga er, at du nemt kan se, hvor stort et afslag andre sælgere i området har givet. Du kan tilmeld se hvilken mægler, der har solgt de andre boliger, og hvor mange procent afslag, den pågældende mægler under de forskellige salg har givet.

Hvis du har svært ved at finde oplysninger om et bestemt hus, så tast adressen ind i Google og søg – så vil du højst sandsynligt finde links direkte ind til en mægler eller til lagrede oplysninger på en side som Boliga.

Jeg håber denne korte guide hjalp dig til at finde ud af, hvilken pris et hus blev solgt for tidligere.