Regnfrakker til kvinder

Kombinationen af ganske regnfuldt vejr og regnvejrstrenden har betydet, at både udbuddet og efterspørgslen af regnfrakker er blevet større og nu også med stor vægt på at være trendy. Her er en guide til kvinder, der er på jagt efter en trendy og praktisk regnfrakke.

 

Ligesom ganske almindelige jakker, så kan regnfrakker til kvinder fås i mange forskellige snit, former og farver. De kan være figursyede eller ekstra store og løse, og kan tilmed benyttes selvom det ikke regner det mindste – ligesom de moderne gummistøvler, der ligeledes er en del af regnvejrstrenden.

Udseendet på regnfrakken

  • Hvordan skal regnfrakken lukkes. Skal det være med lynlås, trykknapper eller normale knapper?
  • Skal der være hætte, og i så fald – skal den kunne gemmes væk, klikkes af eller skal den bare være synlig hele tiden?
  • Hvilket materiale skal regnfrakken bestå af? Skal det være let og luftigt eller mere tungt og hængende?
  • Har du i forvejen et par moderigtige gummistøvler, så skal regnfrakken måske passer til disse?

Regnfrakkens komfort

  • Vælg en regnfrakke af åndbart materiale, som er rart at have på. Langt de fleste regnfrakker til kvinder er i dag af åndbart materiale, men det kan godt betale sig at være opmærksom på dette alligevel.
  • Skal du cykle meget med regnfrakken på, er det vigtigt at undersøge, hvordan hætten opfører sig, når du drejer hovedet. Som cyklist kigger du dig ofte over skuldrene for at orientere dig i trafikken, og her skal du ikke kigge lige ind i siden af hætten på regnfrakken. Hætten skal derimod dreje med dit hoved, så har frit udsyn.
  • Køber du en løsere model, så husk at bemærke, om længden på ærmerne passer dig. Køber du en moderigtig regnfrakke, er det meget ærgerligt med for lange (eller korte) ærmer.