Sådan indløser du en gavekode (eller gavekort) på din iPhone

Herunder får du en hurtig guide til at indløse en gavekode til en app eller et gavekort med værdi direkte i App Store på din iPhone. Det er nemt – men man skal lige vide, hvor man kan indtaste koden henne.

 

Har du modtaget en gavekode (promotionkode) eller et gavekort til en app i Apples App Store, behøver du faktisk ikke have fat i iTunes eller App Store på din Mac eller PC, for at downloade applikationen eller sætte værdien af gavekortet ind på din Apple konto.

Du kan bruge din gavekode eller dit gavekort direkte i App Store på din iPhone og efter få sekunder downloade din gratis app eller have indsat værdien af gavekortet. Se hvordan her:

1. Det første du skal gøre, er at åbne App Store på din iPhone

2. Derefter klikker du på “Udvalgt” nederst til venstre

3. Så scroller du helt til bund

4. Klik på den store knap “Indløs”

5. Indtast din gavekode eller dit gavekort og tryk på “Indløs”

6. Din gratis app vil blive downloadet eller værdien af gavekortet vil blive sat ind på din Apple konto.

Sådan indløser du et gavekort på en app i App Store

Sådan indløser du et gavekort på en app i App Store

Punkt 2,4 og 5 er illustreret i ovenstående billede. Her kan du se, hvor du finder knappen “Udvalgt” i App Store, knappen “Indløs” samt indtastningfeltet til gavekoden.

Det er nemt at indløse sin gavekode eller sit gavekort direkte i App Store på sin iPhone – men man skal lige vide, hvor muligheden gemmer sig.