5 trends du skal have i dit hjem

Vores 5 bud på boligtrends i 2021

2020 blev et specielt år. Det betød, at vi kom til at tilbringe meget tid i hjemmet. Det har gjort, at mange er blevet mere opmærksomme på, hvordan hjemmet er indrettet. I det nye år, vi netop har taget hul på, kommer vi til at omgive os i endnu højere grad med ting, der er med til at bringe balance og ro ind i hverdagen, som for manges vedkommende mest af alt igen skal bruges derhjemme.

Derfor ses der meget natur og beroligende farver i årets trends. Det kan du kan læse nærmere om nedenfor.

 

#1 – Tag naturen med ind

I 2021 skal naturen bydes med indenfor i hjemmet. Råt træ, planter og grene som kontraster, i stedet for meget farvestrålende detaljer, skal bidrage til at gøre din bolig mere simpel og minimalistisk uden alt for mange unødvendige ting.

 

#2 – Det nordiske og skandinaviske look er stadig IN

Hvide vægge og lyse nuancer er stadig højt på listen over tendenserne. Det nordiske rå – men samtidig lyse – har længe prydet de danske hjem, og dette fortsætte i 2021. Giv de hvide vægge nogle flotte kontraster med råt mørkt træ.

 

#3 – Mørkt træ kan skabe kontraster

For at det hele ikke skal blive hvidt på hvidt, så bliver det mere og mere populært at bryde det lyse med fede mørke kontraster som for eksempel et mørkt natbord, en sort hylde eller et spisebord i mørkt træ. Man kalder det ofte “Newyorker-stilen“, når det meget hvide bliver brudt af noget mørkt. Det skaber noget robust og maskulint, som klæder det feminine lyse, og udover det har også en vis charme og hygge, så dit hjem føles som hjem.

 

#4 – Støvet grøn

Den støvede grønne farve passer godt ind i trenden om at skulle tage naturen med ind, og det spiller godt sammen med de andre trends, som vi kommer til at se i 2021. Igen – bryd måske det hvide og lyse med en støvet grøn væg, og skab en super fed kontrast i dit hjem. Her kan man for eksempel vælge noget maling med struktur som noget mikrocement eller kalk.

 

#5 – Bring kaktusser og masser af stueplanter ind

Masser af planter og blomster kommer til at præge trendsettende hjem i 2021. Altsammen for at bringe liv og hygge ind i dit hjem. Planterne kan næsten ikke blive for store eller for farverige, og hvis du ikke er god til at huske at vande, så kan du vælge tørrede blomster eller kaktusser, som giver dit hjem et stilfuldt udtryk.

Billedrettigheder: Huy Nguyen/Unsplashed.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait